Om Stedet Klim Bjerg

Klim Bjerg

Klim Bjerg er dannet af kridt, og før i tiden var der en omfattende virksomhed med at bryde kalken. Et gammelt kalkbrænderi er genskabt tæt ved hotellet.

Vegetationen på Klim Bjerg er præget af den næringsrige undergrund. På et lille fredet område finder man mange sjældne planter. Området tiltrækker hvert år botanikere og blomsterinteresserede fra mange egne.

Kalkaflejringerne i Klim er ca. 65 millioner år gamle, idet de stammer tilbage fra perioden mellem jordens middelalder og nyere tid, nærmere bestemt fra grænsen mellem kridt-tiden og tertiær-tiden.

Den ældste del af tertiær-tiden kaldes Dan. Fra Dan-tiden kendes den såkaldte bryozokalk eller danske-kalk, opkaldt efter nogle små mosdyr (bryozoer).

Bryozoerne levede i stort tal nær kystlinien og nogle af dem har enkeltvis siddet i rør eller kamre, som tilsammen har dannet kolonier med små, stænglede grene, der ligner mos. Efterhånden som disse mosdyr døde, blev deres kalk-skeletter omdannet til hård kalksten, ogsa kaldet limsten. Limstenen har langt senere givet navn til både Limfjorden og - ja - K(lim).

En af de flotteste bryozo-kalkformationer ses ved Bulbjerg, men bryozo-kalken findes også mange andre steder på egnen, herunder Kobakken ved Klim.

Kobakken er den sydvestligste udløber af den såkaldte Klim-bakkeø, der mod nord danner en høj klint ud mod klitterne og havet. I den høje klint er der indtil 1977 hentet store mængder limsten til bl.a. produktionen på Vejby Andersens kalkværk ved Klim Bjerg I).

Selv om litteraturen om kalkværksdrift i Danmark ikke er overvældende, er det muligt at finde nogle artikler specifikt om kalkværksdrift i Klim. Noget af det første, man støder på, er en artikel al lokalhistorikeren August F. Schmidt, der fortæller om limstensbruddet i Klim Bjerg II). Limstenen blev her under stort besvær hentet ud af bruddet og savet til med henblik på at producere sten af form som mursten, blot større, til brug ved husbygning.

klim-bjerg-img-1

Kristian og Andreas Isaksens hus ved Klim Bjerg, ca. 1910-20. Huset - der nu er forsvundet - lå på den nordvestlige side af Klim Bjerg, ved kalkbruddet.

klim-bjerg-img-2

Om kalkværksdrift på Klim Kobakke

klim-bjerg-img-3

Klimstrandvej 156 ( Hotel Klim Bjerg )  ca. år 1920- 1930.

Ifølge friskolelæreren og lokalhistorikeren Jens Rolighed ophørte savningen af limsten ved Klim Bjerg i l925 III), men i tiden op til 1977 har man fortsat brydningen med henblik på brænding af kalken, så den kunne bruges til murkalk eller mørtel og til kalkning af huse IV).

Tilbage i 1875 var der ifølge artikel af Andreas Grishauge V) 3 kalkværker i Klim, men omkring århundredeskiftet var disse blevet suppleret op af flere små kalkværker, herunder det på Kobakken, der kom til i 1909.

Med undtagelse af netop kalkværket på Kobakken hentede alle værkerne deres råmateriale i det store brud i Klim Bjerg. Man kan let forestille sig, hvilken betydning denne »minedrift« har haft for en by af Klims størrelse.

Fra midten af 1800-tallet og op til 1890 voksede byens indbyggertal til det dobbelte VI). Kalkværkerne betød arbejdspladser, og de har - sammen med Thisted-Fjerritslev-banens anlæg i 1903-04 - været afgørende faktorer i byens udvikling langt op i dette århundrede.